Mødrehjælpens forældre-børn café
Mødrehjælpen inviterer til forældre-børn cafè i Familiehus Kolding, Sygehusvej 6, lokale S.46 (stueetagen). Vi har åbent mandage i lige uger fra kl 9-11.
Vi tilbyder forskellige aktiviteter: leg, bevægelse, sang, spil, oplæsning og hyggelig snak om glæder og udfordringer i alle familier.
Vi hjælper hinanden med gode råd og til at blive stærkere familier, sammen.
Nogle gange vil vi invitere fagpersoner til at fortælle om aktuelle emner. For eksempel:
- økonomi gennem genbrug
- styrk dit barn gennem leg
- spil og læsning
- reparationer af tøj
- sengetider
- lær at strikke
- nemme sunde snacks
- at sætte gode grænser
- smart og billig indretning
- leg som motorisk træning m.m.
Vi modtager meget gerne løbende forslag til indhold.
Caféen er helt uformel, hyggelig og bare et par aktive timer i godt selskab. Caféen henvender sig fortrinsvis til familier med børn i ca. 0-6-årsalderen.
Mødrehjælpen sørger for lidt mad og drikke til små og store i løbet af formiddagen.
Tilmelding på kolding@mhj-lokal.dk
Skriv gerne, hvor mange I kommer og børnenes alder.
OBS!
Du skal ikke sende følsomme eller fortrolige personoplysninger til en almindelig mailadresse.
I er også velkomne til bare at dukke op, hvis I ikke lige har fået jer tilmeldt.