SIND Rådgivning
FRA UGE 8 - 2026: Støtte til pårørende – for familier der lever med psykisk sygdom/udviklingsforstyrrelse i hverdagen
Vi tilbyder gratis rådgivning til pårørende i familier hvor psykisk sygdom/udviklingsforstyrrelse er et vilkår i hverdagen
Et rådgivende samtaleforløb kan handle om:
Familiens sprog for de vilkår de lever med
Sprog er med til at skabe vores virkelighed, så det kan være en stor hjælp for familier at finde deres fælles sprog for de vilkår de lever med, så der kan tales frit og sættes ord på det der fylder i hjemmet.
Følelser og hvordan vi mærker dem og i hvilke situationer
At kunne identificere hvad vi føler og hvorfor kan være med til at pege os i en retning af hvilke strategier der er gode for os, og hvilke grænser vi skal være opmærksomme på hos os selv og andre
Viden om diagnoser (psykoedukation)
At bidrage til forståelsen for de vilkår der er i hjemmet og hvorfor de ser ud som de gør. Viden kan være med til at skabe ro og få vores omverden til at give mening.
I alle forløb formidler vi viden på et alderssvarende niveau.
Familier og forældre støttes ligeledes i at formidle til børn og unge, så den hjælp de får, kan leve videre i hjemmet.
Tilmelding skal ske på mail eller telefon
Familiehus Kolding, Sygehusvej 6, lokale S.47
Tirsdage i lige uger - start uge 8 2026
42 68 18 00
kolding@sindraadgivning.dk (Send ikke følsomme eller fortrolige personoplysninger til en almindelig mailadresse.)