Skip til hoved indholdet

Efterfødselsreaktion

forældre går tur med barnevogn

Sundhedsplejen tilbyder hjælp og vejledning til nybagte mødre og fædre

Det er både førstegangs- og flergangs forældre, der kan blive ramt af en fødselsreaktion. Fødselsreaktionen kan skyldes mange ting og kan have både biologiske, psykologiske og sociale årsager.

En fødselsreaktion går over, men der er forskel på, hvor længe den varer - Det afhænger af, hvor svær fødselsreaktionen er, og hvilken hjælp man får.

Derfor er det vigtigt at reagere tidligt, hvis moren eller faren føler sig angst eller deprimeret.

Vurdering/afklaring af efterfødselsreaktioner

I Sundhedsplejen i Kolding Kommune opfordres alle nybagte mødre og fædre til at besvare to et spørgeskemaer ved besøget, som ligger to måneder efter fødslen.

Spørgeskemaet har til formål at afdække, hvordan mødre og fædre reagerer på at blive forældre.

Mødre og fædre, som oplever svære reaktioner, opfordres til at kontakte praktiserende læge.

På baggrund af samtalen og besvarelsen tilbydes mødre et gruppeforløb i Sundhedsplejen.

Gruppetilbud

Kolding Kommune har sundhedsplejersker, der har en særlig viden om efterfødselsreaktioner, og udbyder et forløb med henblik på at støtte mødrene, så de kan få det bedre og giver mulighed for at møde andre i samme situation.

Det indebærer primært tilførelse af redskaber til at håndtere de konsekvenser, som reaktionen måtte medføre.

I forbindelse med deltagelse vil der blive udleveret en flyer med yderligere info samt praktiske oplysninger.

Sundhedscenter Kolding

Sygehusvej 6, Kolding

Telefon: 79 79 65 65
familiehus@kolding.dk