Familiebehandling
Familiebehandling som støtte til gravide og familier med børn i alderen 0-6 år
Familiebehandling ganske kort
Familiebehandling har til formål at støtte forældre til at få en god kontakt til sit/sine børn, hvad end barnet ligger i mors mave eller er født, således de udvikler sig og trives.
Det er i samarbejde med jer som forældre, vi ser på og aftaler hvordan vi kan støtte jer bedst.
Familiebehandling kan bidrage til at få nye øjne /perspektiver på jeres måder at agere i forældreskabet på – vi finder vejen sammen…
Eksempler på familiebehandling
Video – hvor vi sammen viser og kigger på hvordan du er i samspillet med dit barn.
Babysimulator, som giver mulighed for mærke hvordan det vil være at have en baby.
Samtaler om hvordan det er, eller kan være/blive at være forældre. Dette kan f.eks. være gennem adult attachment interview (AAI), hvor vi sammen undersøger hvilken knytning du som voksen har med dig, og hvad det kan betyde for dig, som forælder og dit barn. Vi vil altid sammen med dig eller jer vurderer hvilke samtalemetoder og tilgange, der kan gøre en forskel.
Spædbarnsterapi også kaldet tidlig traume terapi. Bruges til baby og børn i alle aldre, som har brug for at få bearbejdet hændelser i livet. Det er uanset om hændelsen er bevidst eller ubevidst for barnet.
ADBB en screeningsmetode, som vurderer jeres barns sociale udvikling og følelsesmæssigt trivsel. Bruges på børn fra 2 mdr.- til 24 mdr.
NBO, new born observation, som tilbyder et lup på spædbarnets adfærd, som forstørrer forældrenes forståelse for deres unikke spædbarns behov for omsorg og udviklingsstøtte.
ICPD, som betyder, at vi har en relations- og ressource orienteret tilgang i familiebehandlingsarbejdet.
Samarbejde med frivillige aktører, vi har et godt og tæt samarbejde med mange frivillige aktører. Eksempelvis er mødrehjælpen en fast del af Familiehus Koldings samarbejde.
Mødre gruppe, som er et tilbud til gravide og nybagte mødre, fælles for denne gruppe er at de gravide og kommende mødre modtager familiebehandling.
Denne gruppe med til at skabe trygt rum, hvor man kan dele hvordan det er at være nybagt mor og gravid, samt få viden og inspiration sammen med andre nybagte mødre og gravide.
Vi har et tæt samarbejde med sundhedsplejerskerne og andre som er vigtige for jer som familie